AC-netværk kaster 
million-kontrakt af sig

Lena Hansen: 
Aftale viser, at aktivt, seriøst netværk virker

Entreprisen på it-netværk til sammenlagt fire mill. kr. under EU-formandskabet er et direkte resultat af horsensiansk netværksarbejde.


Det var nemlig Lene Hansen, konsulent i Careitec A/S, der, da hun hørte, at Hotel Opus havde fået det overordnede ansvar for den praktiske afvikling af formandskabet, tænkte: „Dén går vi efter. Det må kunne lade sig gøre i samarbejde med andre“.

Lena Hansen, der bl.a. er ansat til at pleje netværk, ønskede, at hendes firma sammen med andre lokale firmaer skulle løfte opgaven med at skabe det perfekte itnetværk.
Hun kontaktede folk, hun kender fra AC Horsens’ erhvervsnetværk, fra firmaerne Elcon A/S, et installationsfirma og datterselskab af NRGi, og Solutors A/S, som leverer A/V-løsninger.

Resultatet blev, at Careitec A/S bød ind på opgaven som underleverandør for Hotel Opus, og at Elcon og Solutors derefter er underleverandører til Careitec.
- Denne her historie er beviset på, at aktive erhvervsnetværk virker. Hvert år investeres millioner af kroner i sports-sponsorater, hvor modydelsen typisk er faste pladser på tribunen til hjemmekampe og et par fadbamser efter en god frokost. Men hvis en erhvervsvirksomhed skal have optimalt udbytte ud af sponsoratet, skal der mere til, siger Lena Hansen. 

Yde, byde, nyde 

- Der skal fokus på „at yde, at byde - og så at nyde“. 
- Netværker man aktivt og seriøst, kan venskab i en professionel, lokal netværksgruppe munde ud i, at lokale virksomheder samarbejder om et stort projekt - her et teknisk, kompliceret IT-projekt, hvor intet må gå galt - og oven i købet slår de helt store aktører, som ellers typisk render med den slags opgaver, af banen, siger hun.

To mand ekstra nu

Opgaven, som de tre firmaer løser - selvfølgelig i samarbejde også med Hotel Opus - beløber sig til fire mill. kr og giver arbejde til flere folk i alle firmaerne. Præcist hvor mange er det umuligt at gøre op på forhånd, men allerede nu er to mand ekstra ansat i Caereitec og sat på opgaven.
Hotel Opus’ direktør Jens Ole Ambjerg, der samler trådede under formandskabet, har tidligere tippet en samlet øget omsætning til erhvervslivet direkte afledt af EU-formandskabet på 40 mill. og formentlig op imod 100 arbejdspladser, mens det står på.

Download artiklen som pdf fra Horsens Folkeblad.
 

ac horsens 
Her er det netværks-team, som har samarbejdet om at få it-opgaven i hus: Øverste række fra venstre Martin Cassøe, Elcon, Martin Dykjær, Solutors, Brian Bjørnskov, Elcon. Midterste række:
Palle Mandrup, Careitec, Lene Hansen, Careitec, og Claus Rathjen, Elcon. Forrest er det Michael Mortensen, Careitec, og Henrik Ravn, direktør i AC Horsens

Mellemstore
virksomheder
Store virksomheder
og detailkæder
Offentlige institutioner
og kommuner